Familieterapi

Jeg har 15 års erfaring med at hjælpe familier, hvor enten de voksne eller børnene mistrives. Baggrunden for mistrivsel kan være mange og lige så forskelligartede, som familier nu engang er; for lidt tid, for store krav, manglende eller ringe kommunikation, manglende sammenhæng mellem job og familieliv, stress, børn med specielle behov, skilsmisse, m.m.

I familieterapi taler jeg først med de voksne, fordi det er dem, der har mulighederne for at skabe forandring. Jeg inddrager derefter børnene i det omfang, det giver mening. De enkelte led i behandlingen handler om at formulere den vision og de værdier, der skal gælde i jeres familie, og derefter sætte fokus på de barrierer, der hindrer, at visionen bliver virkelighed.

Gennem snak og leg skal hvert familiemedlem have plads og rum til at udtrykke sine tanker og drømme, og til sidst lægges en plan for, hvordan hvert medlem i familien kan være ligeværdig deltagende i familiens fælles projekt.  

Familieterapi kan også tænkes ind i brudte familier. Det kan være midt i skilsmissen eller det kan være efterfølgende, hvor gamle konflikter for eksempel besværliggør samarbejdet om børnene. Her vil jeg med respekt for begge parter i konflikten forsøge at støtte jer til at finde en platform for samarbejde, der tilgodeser først og fremmest barnet/børnene.

Pris og varighed

Parterapi hhv. familieterapi udgør sessioner af 90 minutters varighed.

Prisen er 1.800 kr./session.

Leder du efter en erfaren psykolog i København?

Ring på tlf. +45 53 87 80 60 eller send en mail til kroghknudsen@proton.me