Om Betina Krogh-Knudsen

Mit udgangspunkt vil altid være det menneske og den problemstilling, der præsenteres for mig. Der findes ikke en bestemt metode, der kan løse alle problemer. Og der findes ikke en enkelt metode, der passer til alle mennesker. Men den neuroaffektive tilgang er især effektiv, når vi arbejder med traumer, angst og stress.

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2005 og autoriseret af Psykolognævnet i 2009. Jeg er terapeutisk efteruddannet fortrinsvis i oplevelsesorienteret psykoterapeutisk retning. Det betyder, at jeg udover de personlige erfaringsmæssige og forståelsesmæssige aspekter, også har fokus på det sansemæssige, neuroaffektive aspekt. Her er jeg videreuddannet i bl.a. EMDR, TFT og SE metoden.

Jeg har en fortid som psykolog på det kommunale sociale børneområde gennem 15 år. Her har jeg udredt og behandlet børn, unge og familier, som har haft brug for støtte til at overkomme sociale såvel som psykiske udfordringer. Sideløbende har jeg i mere end 10 år haft egen praksis med individuelle forløb og rådgivningsarbejde.

Jeg har siden 2021 været fuldtids selvstændig og mine klienter kommer fortrinsvis fra forskellige forsikringsselskaber og kommuner, men betaler du selv, kan du evt. opnå refusion fra Sygeforsikring Danmark. Jeg modtager ikke henvisninger fra lægen.

Hvis du vil vide mere om min tilgang, så kan jeg anbefale bøger af fx Bessel van der Kolk, Fransine Shapiro, Peter Levine eller Babette Rothschild.

Leder du efter en erfaren psykolog i København?

Ring på tlf. +45 53 87 80 60 eller send en mail til kroghknudsen@proton.me