Individuel terapi
Hos mig bliver du mødt med lige dele omsorg og udfordring. Der kan være mange grunde til at man bøvler med livet, det indre såvel som det ydre. Typisk har man forsøgt at finde løsninger selv. Nogle har haft gode snakke med fortrolige venner og familie, andre har forsøgt at ændre forskellige vaner eller udtryk, for alligevel at opleve, at den indre ubalance stadig er der.
Når du går i terapi hos mig, vil jeg sammen med dig forsøge at afdække de perspektiver, du ikke selv har kunnet få øje på. Ved sammen at undersøge det, du tænker, siger og gør, kan vi komme langt, men derudover bruger jeg forskellige teknikker til at hente information via følelser og nervesystem. For på den måde at finde vej til nye svar.
Jeg kan kun hjælpe dig, ved at bruge de erfaringer, tanker og oplevelser, som har betydning for dig. Målet er at vi sammen finder nogle sammenhænge og nye forståelser, og at du derigennem dels finder nye handlemuligheder dels oplever en reduktion i dine symptomer på mistrivsel.
Temaer for individuel terapi
Pris & varighed
Forsikringsklienter modtager behandling i sessioner af 45-50 minutters varighed.
Selvbetalere modtager behandlingssessioner af 60 minutters varighed. Honoraret er 1.250 kr.
Der findes en del muligheder for tilskud, både via din egen forsikring, eller hvis du er medlem af Danmark. Ring eller skriv gerne til mig, hvis du er i tvivl.
Du kan ikke bruge lægehenvisning hos mig.
Leder du efter en erfaren psykolog i København?
Ring på tlf. +45 53 87 80 60 eller send en mail til kroghknudsen@proton.me
